Dansk Naturvidenskabsformidling

præmier

Præmier Unge Forskere - Senior

Præmierne for seniordeltagerne er endnu ikke fastlagt og vil blive opdateret snarest.

Årets lærer
Der uddeles en kontant præmie på 10.000 kr. til “Årets Lærer”. Prisen uddeles til en lærer, som har gjort sig særlig bemærket i året, der er gået for sit arbejde med unge forskere og den naturfaglige undervisning.
Årets lærer kåres både indenfor grundskoler og gymnasielle uddannelser.

Sponsor-særpriser
 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening donerer en plads ved Stockholm International Youth Science Seminar (SIYSS) i forbindelse med Nobelprismiddagen med rejse og forplejning inklusiv
 DANSK BIOTEK prisen
BIOTEKprisenpå 5.000 kr. - individuel præmie
  ScienceTalenters Innovationspris
ScienceTalenter uddeler ScienceTalenters Innovationspris, som består af 10.000 kr., der skal bruges til at købe professionel konsulentbistand inden for produktudvikling, IP-strategi, markedsanalyse mv. Konsulenterne forpligter sig til at maksimalt at tage DKK 500 i timen for deres bistand. Hele processen faciliteres af ScienceTalenter.

  LundbeckFondens Formidlingspris
LundbeckFonden uddeler LundbeckFondens Formidlingspris, som er et rejselegat til London på 10.000 kr. med besøg på eksempeltvis Natural History Museum og London Science Museum.

 
 Hempel/DTU-prisen
HempelFonden og DTU uddeler Hempel/DTU-prisen til to gymnasier eller tekniske gymnasier henholdsvis øst og vest for Storebælt. Hver af de to priser er på 100.000 kr., hvoraf 50.000 kr. går til et varigt kunstværk, apparat eller lignende, og 50.000 kr. går til en event for hele skolen. Prisen går til skoler med et inspirerende naturfagligt miljø, som har gjort en særlig indsats i forbindelse med deltagelsen i Unge Forskere.

Challengepræmier
  
 Novozymes Rejselegat
Novozymes sponsorerer et to ugers ophold på et af sine research and development-sites efter eget valg i enten Kina, Californien, North Carolina eller Danmark.
 DTUDTU sponsorerer armbånd til Roskilde Festival 2013, hvor vinderen får lejrplads i DTU's Sustainable Lab og sammen med DTU's studerende deltager i projekter om bæredygtighed.

Professor Tor A. Bak
Professor Tor A. Baks rejselegat á 10.000 kr. - individuel præmie

Rejselegater
Kategorien Unge Forskere - Senior er endvidere udtagelseskonkurrence til følgende internationale konkurrencer:

EU-konkurrence
Blandt finalisterne udpeger juryen op til tre projekter til EU´s konkurrence European Union Contest for Young Scientists, som afholdes i skiftende europæiske lande hvert år i september. Deltagerne, der udtages til den europæiske finale, vil få rejse og ophold betalt. Konkurrencen er åben for enkeltpersoner eller grupper på højst 3 medlemmer. Deltagerne må ikke være fyldt 21 år den XX 20xx og skal være fyldt 14 år den XX 20xx. Se European Commission RESEARCH - The EU Contest for Young Scientists' hjemmeside.

USA
Juryen kan udpege deltagere til Intel ISEF, International Science and Engineering Fair, der finder sted i skiftende stater i USA hvert år i maj. Deltagerne, der udtages til Intel ISEF, vil få rejse og ophold betalt. Deltagerne må ikke være fyldt 21 år den XX 20xx. I denne konkurrence er der flere end 1.400 deltagere fra hele verden. Næste konkurence finder sted i maj 2012. Se Society for Science & The Publics hjemmeside.

Kina
Juryen kan udpege deltagere til den kinesiske nationale konkurrence, der finder sted på skiftende lokaliteter i Kina hvert år i august. Deltagerne vil få rejse og ophold betalt. Se China Association for Science and Technology's hjemmeside.

Juryen kan udpege deltagere til  Beijing Youth Science Creation Competition, som finder sted i Beijing hvert år i marts. Deltagerne vil få rejse og ophold betalt. Næste konkurrence finder sted den marts 2012.

Norge
Juryen kan udpege deltagere, der repræsenterer Danmark ved den nationale konkurrence i Norge i april. Deltagerne vil få rejse og ophold betalt. Se Norwegian Association of Young Scientists hjemmeside.

Sverige
Juryen kan udpege deltagere, der repræsenterer Danmark ved den nationale konkurrence i Sverige i april. Deltagerne vil få rejse og ophold betalt. Se Förbundet Unga Forskares hjemmeside.