Hvorfor arbejde praktisk og eksperimentelt
Et af naturfagenes generelle kendetegn er det praktiske eksperimentelle arbejde, det fremhæves i fagenes faghæfter (Fælles Mål 2009 – hæfte 13,14,15 og 16).
Målene omfatter, at undervisningen på alle klassetrin skal omfatte arbejde i klassens “laboratorium”, i og omkring skolen, i nærmiljøet og i naturen. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter. Den skal ligeledes medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til at samarbejde. Alle faghæfterne berører de praktiske, undersøgende og eksperimentelle aktiviteter. Målet, om at kunne planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter, bliver nævnt under de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Eleven skal blive i stand til at vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Filosofien er, at det praktiske og eksperimentelle arbejde både i naturen og i faglokalet er helt centralt for at forstå de teorier og begreber, som faget opererer med. Eleverne skal gøre erfaringer med en bred vifte af arbejdsformer, hvor praktiske, undersøgende og eksperimenterende aktiviteter bliver inddraget. Samspillet mellem teori og praksis samt vurdering og formidling af stoffet er centralt. Det nævnes, at det praktiske arbejde understøtter undervisningen og læringen af den naturfaglige viden og er en kommunikationsstrategi på lige fod med for eksempel ord og billeder.
I den daglige naturfagsundervisning bliver eleverne ofte præsenteret for mange forskellige betegnelser for det praktiske og eksperimentelle arbejde fx forsøg, eksperiment, observation, påvisning, eftervisning, analyse, feltarbejde, hands on aktiviteter, modelbygning, udforskning osv. Selv om disse betegnelser, ved et nærmere studie, dækker over forskellige aktivitetstyper af det praktisk/eksperimentelle arbejde* og dermed har forskellige læringsmål, skelner vi i vedlagte aktivitetsforslag ikke mellem typerne. Vi tager udgangspunkt i at:
Praktisk arbejde anvendt bevidst kan hjælpe elever til:
• at blive interesserede, begejstrede og motiverede
• at opleve og observere fænomener i naturen såvel som i laboratoriet
• at lære de naturvidenskabelige begreber ved at iagttage dem i en kontekst og således koble teori med praksis
• at lære og anvende naturvidenskabelige processer, færdigheder og metoder at udvikle kreative og innovative tilgange til problemløsning og forståelse
• at fremme dialogen ud fra konkret materiale
• at træne samarbejdsevnen
• at stimulere nysgerrighed
Det er naturligvis væsentligt at fremhæve, at blot fordi der arbejdes praktisk, bliver ovenstående mål og kompetencer absolut ikke tilegnet automatisk. Hver gang en aktivitet tilrettelægges, skal mål og intentioner være synlige – og det er lærerens opgave at sikre denne sammenhæng, hvis undervisningen - og dermed elevens naturfaglige læring - skal lykkes. Elever, der selv er med til formulere mål for det praktiske arbejde, har større chance for succes med læringen.
Selv om formålet ikke er, at ”det skal være sjovt” - så gør det ikke noget, at det er det!
Test-o-teket skal være med til at motivere til hands on-aktiviteter. Forsøgene er derfor mere eller mindre styrede. Når eleverne har arbejdet med det enkelte oplæg, vil det ved alle aktiviteterne være hensigtsmæssigt, at give mulighed for mere frie eksperimenterende rammer. Har de fx bygget dragen efter anvisningen, skal de have mulighed for at kreere flere udfra egen hypotese og fantasi.
God fornøjelse!
